Brasilien
Hei – Hei Brasil
Jeg har stadig ordene og rytmen i kroppen, da jeg en sen martsnat sidder i flyet på vej hjem mod det kolde nord. Brasiliansk sambamusik . Den sidste nye slagermelodi har i ni dage tordnet ud af mit fjernsyn, fra biler på gaden, forretninger og på stranden for fuld udblæsning. Der er karneval i Rio de Janeiro, det skal fejres i 5 dage fra morgen til sen nat, mener brasilianerne. Overalt har solbrune brasilianere vrikket til den glade og livsbekræftende musik. Selv den gamle vejrbidte torvekone svinger med arme og bagdel og indbyder den blege turist til en svingom mellem eksotiske frugter og soltørret kød, til stor moro for de andre handlende.
Jeg befinder mig på et lokalt marked i San Jose de Mipipu, en lille by i staten Rio Grande do Norte i det østlige Brasilien.
Dagen før er jeg landet i Rio Grande de Nortes hovedstad Natal - Natao på Portugisisk, hovedsproget i Brasilien. Byen har ca 6000.000 indbyggere. Natal ligger nær det østligste punkt i Sydamerika, 2000 km nord for Rio de Janeiro.Rio Grande do Nortes 420 km kyststrækning består af næsten uberørte strande, de smukkeste i området omkring Natal.
Strande som Praia de Ponta Negra, Praia de Genipabu, Praia da Pipa hører til blandt de bedste i Brasilien. Området der i mange år har været det foretrukne feriemål for over/mellemklasse brasilianerne, er i øjeblikket inde i en rivende udvikling. Nye hoteller skyder op langs kysten, det ene mere fashionabelt end det andet.
Mit hotel lå ved Praia de Ponta Negra stranden, et kvarters kørsel i taxa fra Natals centrum. Stranden er næsten uberørt. Her ser man ingen liggestole, ingen parasoller, ingen barer og heldigvis ingen emsige sælgere, kun den rene hvide strandbred lige så langt øjet rækker.
Efter en dukkert i de meter høje bølger gik jeg en tur langs stranden og morer mig over at se mødrene hive deres afkom i armen for at vise dem den blege skallede mand med det hvide skæg. Jeg ville ønske, jeg kunne havde sagt hej til dem, men på hele turen mødte jeg ikke en eneste der kunne et ord engelsk, og da jeg ikke mestrer det portugisiske sprog, blev det kun til smil og en tommelfinger i vejret den mest brugte hilsen i Brasilien, fandt jeg senere udaf.
Hvis man er glad for god mad, er maden i Brasilien et kapitel for sig, Seafood restaurationer ses overalt. Fisk i alle størrelser grillet/stegt eller kogt, stegte rejer i hvidløg, krabbe serveret i eget skjold eller languster med kryderurter. Dog kunne jeg godt havde undværet den farserede fåremave, der var en af de 63 lokale retter på menuen en aften på en af byens restaurationer.
Hvad drikkevarer angår, er der næsten enhedspris overalt. Vand, øl, eller cola kostede 1 real-ca 5 danske kroner. Lokalt rom destilleret på sukkerrør kan købes for kun ca. ni kroner pr. liter. Rommen bruges i en meget læskende, men stærk drink – Caipirinha. Cigaretter pr. pakke 1 real. Her skal det dog siges, at i de ni dage, jeg var i Natal området, så jeg kun en lille håndfuld mennesker ryge.
Brasilianerne ryger ikke på stranden, på restauranter, barer, offentlige transportmidler, hvis de overhovedet ryger. Kun ca 30 procent nyder tobak i Brasilien.
Undertegnede var på Beach buggy tur i 50 meter høje sandklitterne, snorkeldykkede i havet omkring øen Fernando de Noronha, fra nogle af de smukkeste strande jeg til dato har set. Beliggenhed en times flyvning fra Natal.
Jeg befinder mig på et lokalt marked i San Jose de Mipipu, en lille by i staten Rio Grande do Norte i det østlige Brasilien.
Dagen før er jeg landet i Rio Grande de Nortes hovedstad Natal - Natao på Portugisisk, hovedsproget i Brasilien. Byen har ca 6000.000 indbyggere. Natal ligger nær det østligste punkt i Sydamerika, 2000 km nord for Rio de Janeiro.Rio Grande do Nortes 420 km kyststrækning består af næsten uberørte strande, de smukkeste i området omkring Natal.
Strande som Praia de Ponta Negra, Praia de Genipabu, Praia da Pipa hører til blandt de bedste i Brasilien. Området der i mange år har været det foretrukne feriemål for over/mellemklasse brasilianerne, er i øjeblikket inde i en rivende udvikling. Nye hoteller skyder op langs kysten, det ene mere fashionabelt end det andet.
Mit hotel lå ved Praia de Ponta Negra stranden, et kvarters kørsel i taxa fra Natals centrum. Stranden er næsten uberørt. Her ser man ingen liggestole, ingen parasoller, ingen barer og heldigvis ingen emsige sælgere, kun den rene hvide strandbred lige så langt øjet rækker.
Efter en dukkert i de meter høje bølger gik jeg en tur langs stranden og morer mig over at se mødrene hive deres afkom i armen for at vise dem den blege skallede mand med det hvide skæg. Jeg ville ønske, jeg kunne havde sagt hej til dem, men på hele turen mødte jeg ikke en eneste der kunne et ord engelsk, og da jeg ikke mestrer det portugisiske sprog, blev det kun til smil og en tommelfinger i vejret den mest brugte hilsen i Brasilien, fandt jeg senere udaf.
Hvis man er glad for god mad, er maden i Brasilien et kapitel for sig, Seafood restaurationer ses overalt. Fisk i alle størrelser grillet/stegt eller kogt, stegte rejer i hvidløg, krabbe serveret i eget skjold eller languster med kryderurter. Dog kunne jeg godt havde undværet den farserede fåremave, der var en af de 63 lokale retter på menuen en aften på en af byens restaurationer.
Hvad drikkevarer angår, er der næsten enhedspris overalt. Vand, øl, eller cola kostede 1 real-ca 5 danske kroner. Lokalt rom destilleret på sukkerrør kan købes for kun ca. ni kroner pr. liter. Rommen bruges i en meget læskende, men stærk drink – Caipirinha. Cigaretter pr. pakke 1 real. Her skal det dog siges, at i de ni dage, jeg var i Natal området, så jeg kun en lille håndfuld mennesker ryge.
Brasilianerne ryger ikke på stranden, på restauranter, barer, offentlige transportmidler, hvis de overhovedet ryger. Kun ca 30 procent nyder tobak i Brasilien.
Undertegnede var på Beach buggy tur i 50 meter høje sandklitterne, snorkeldykkede i havet omkring øen Fernando de Noronha, fra nogle af de smukkeste strande jeg til dato har set. Beliggenhed en times flyvning fra Natal.