Det er svært at skulle beskrive lyden af Japanske vindharper i tusindvis, iblandet høj kanon torden. Det var nemlig denne forunderlige blanding af lyde vi seks danskere ombord på en lille fiskekutter var udsat for på en tre timers sejlads mellem op til hundrede meter høje isbjerge en forårs dag i juni i år.
Sejlturen startede i Ilulissat / Jakobshavn på Grønlands øst kyst, hvor vi efter en halv times sejlads gennem grødis er nået frem til den forreste kant af Jakobshavns isfjords udmunding, hvor nogle af de største isbjerge i verden for en tid står strandet på en undersøisk sandbanke, indtil is presset bagfra bliver så stort at de skubbes over banken og sendes videre ud i havet til stor fare for skibsfart og olieboreplatforme.
Jakobshavn isbræ der beliggende inderst i den tredive kilometer dybe isfjord er en af Grønlands mest produktive, over en afstand af ca. syv kilometer presser bræen mellem tyve og tredive meter is ud i fjorden om dagen, det svarende i smeltet tilstand til hele New Yorks vandforsyning på et år.
Efter et par timers sejlads mellem isbjergene, spørger skipper om vi nogensinde har oplever total stilhed, for ellers har i chancen nu siger han og stopper fiskekutterens motor.
Vi rives brat ud af vor drømme verden da kanon braget lyder og mens ekkoet runger mellem isbjergene flakker øjnene fra side til side - hvilken af is kolosserne er det der kælver og hvor kommer den kæmpe bølge skipper talte om. Der kom ikke en krusning på den spejl glatte havoverflade , det er åbenbart længere inde i fjorden et af isbjergene har slået revner og har frembragt den ildevarslende lyd.
- Nu trænger i vist til varm kaffe -, kommer det tørt fra skipper og mens vi indpakket i tykke tæpper nyder den varme drik starter han skibets motor og vender snuden hjemad mod Ilulissat.
På hjemturen dykker et af Grønlandsflys store S-61 helikoptere ned over vor båd, så vi kan vinke til det andet hold af vore medrejsende der har været inde ved isbræen, på et to en halv times udflugt inderst i isfjorden, - vi stor der selv for flere timer siden og nød synet af ismasserne.